Fokuseret arbejde ift. seniorer

50 nuancer af grå

En workshop om ”De nye seniorer” og smagsprøver på aktiviteter der ”Holder krop og hjerne frisk”

De nye seniorer – De kan og de vil – men hvem er de nye seniorer?

Idræt for Seniorer er en indsats i DGI, der bygger på en stærk tradition om at dyrke idræt, skabe sundhed og livskvalitet fra ung til gammel – hvor idrætsgrenen tilpasses målgruppen og ikke omvendt.  Grå har mange nuancer, og det har mennesker i den tredje alder også. Seniorer er lige så forskellige som idrætsudøvere i alle andre aldre.

Prognoser viser, at hver tredje dansker ventes at være over 60 år i 2042, og gruppen er markant mere aktive end tidligere generationer. Det stiller krav til aktører i idrætslivet om at tilbyde inspirerende, varierende og udviklende idræt for seniorer i gode sociale og fysiske rammer. Her kan den enkeltes ressourcer, viden og erfaringer blive en styrke, når de sættes i spil – i nye rammer og på frivillig basis.

En inspiration til dig og din forening – et oplæg og dialog om aktiviteter, organisationsformer og ikke mindst, viden om hvad der kendetegner målgruppen ”De nye seniorer”. Du vil også få en lille aktivitets ”Tapas” på nye aktiviteter, der er med til at holde hjernen frisk.  

Birthe Bach

Konsulent Sunde Seniorer