Frelsens Hærs børn- og ungearbejde

Vi er en lokalforening under FHBU Danmark (Frelsens Hærs børn- og ungearbejde) og har 85 medlemmer, heraf ca. 15 aktive, der deltager ugentligt i klubben.

Tirsdag den 14. september kl. 16-18 byder Frelsens Hærs børneklub indenfor i vores store, lyse lokaler med masser af plads til spas og ballade.

Vi er en børneklub for 4-12 årige med en del år på bagen efterhånden, og udover vores ugentlige tirsdagssamling med historie, sang, krea og leg, så tager vi på mange udflugter. Vi har blandt andet været på Farm Fun, i Fun House og i skøjtehallen. Når man har betalt det årlige kontingent på 75 kr. pr. barn/ung, er der max. 20 kr. i egenbetaling på udflugterne, og man kan tage sine forældre med. Når man runder de 13 år og er en pige, er det muligt at fortsætte i vores pigeteenageklub.  

Klubben er åben for alle etniciteter og trosbaggrunde. Lige nu har vi primært flygtningebørn fra Syrien og Burma.

Til festivalen vil vi gerne kræse lidt om vores gæster. Så vi har en slush-icemaskine, popcorn og ballondyr klar til alle, der kigger forbi. Vi vil også have konkurrencer og krea.

Kontaktperson: Anja Adjoh mobil 20 36 03 79 mail: anad@fhmail.dk