
Oplev mad, sang, dans og kultur fra Burma, Rusland, Argentina, Færøerne, Danmark, Congo, Afghanistan og en række andre lande ved kulturdagen Hele Verden i Frederikshavn Kommune.
Den holdes på Hånbækskolen lørdag den 11. september kl. 11-16, og der er fri entré, gratis smagsprøver og godt humør hele dagen.
En række lokale foreninger bakker op og fortæller om deres arbejde, og børn og unge kan spille fodbold, floorball og basketball på området ved skolen.
Hele Verden i Frederikshavn er en årligt tilbagevendende begivenhed, som plejer at tiltrække over 1000 børn, unge og ældre fra Frederikshavn og resten af verden.
Kulturdagen arrangeres af Integrationsrådet i Frederikshavn Kommune, som i år benytter anledningen til at overrække årets integrationspris. Det står borgmester Birgit S. Hansen (S) for, og hun åbner også hele arrangementet.
Følg os på Facebook: https://www.facebook.com/heleverdenifrederikshavn.