
Klanen vil gerne invitere til bålhygge. Vi afvikler et af vores meget hyggelige klanmøder og vil gerne invitere interesserede inden for til bålhygge.
Vi har specialiseret os i at lave pimpede snobrød og vi kan afsløre, at vi kan lave snobrød, der smager som nybagte kanelsnegle. Det kræver, at man kan lide at sidde rundt om bålet og få en snak og en kop kaffe eller te. Har du lyst til at bålhygge sammen med os er du velkommen ved vores spejderhytte i Ravnshøj.